En dag på operationsgangen

Her er intet som derhjemme – heller ikke operationsfaciliteterne. Jeg har dagligt en vis kirurgs stemme i mit baghoved – fra mine første dage i klinik på Bispebjerg Hospital – hvor jeg skulle lære kirurgisk håndvask og sterile procedurer – et område denne kirurg kunne få til at være en hel videnskab i sig selv.

Emma ved vask

Her er ikke håndsprit – for at komme uden om dette (hvilket man egentlig ikke kan, da det er spritten der gør det hele), vasker man hænderne 5 gange inden man skal operere. Man starter med både neglebørste og sæbe. Neglebørsten smider man, mens man beholder sæben i hånden under alle 5 håndvaske. Det er ikke helt godt, men igen er det mangel på ressourcer der spiller ind. Problemet er ikke bare, at du skal beholde sæben i hånden, men også, at det er en fast sæbe – det betyder, at næste gang du skal gå i vask tager du den samme sæbe op. Faste sæber har det med at være bakteriebomber, men flydende er desværre for dyre. Efter vask tørrer man hænderne i et lille sterilt håndklæde eller i sterile gaze stykker – det er som sådan fint nok – problemet er bare, at man umuligt kan få hænderne tørre. Kirurgiske handsker er inddelt i størrelse, så man kender sin egen størrelse, og de skal sidde helt tæt – de helt umulige at få på, når ens hænder ikke er tørre...

Dette er bordet med sterilt udstyr

Vores outfit består først af scrub-tøj – det klassiske kirurg-tøj, her lavet af bomuld. Uden over dette tager man et tungt gummiforklæde på, og her ud over et sterilt bomuldsforklæde. Fodtøj er gummistøvler i str 42. Derudover bomuldsmaske og bomuldshat til håret. Dette lyder måske ikke slemt – men, this is Africa – så man opererer i 30 graders varme – og udluftning er en by i Rusland.
I dag assisterede jeg til 2 kejsersnit – jeg var gennemblødt af sved! Det bliver dog udlignet af, at vi til hver operation, får lov til selvstændigt at gøre mere og mere.
Der findes ikke noget afløb i operationsstuen. Hvis der derfor er noget, som skal skylles væk foregår det gennem et hul i muren. Desværre fungerer dette hul også som indgang – jeg forestiller mig aflukket er gået i stykker. I hvert fald fornemmede jeg pludselig fokus mod hullet under en af kejsersnitoperationerne, og de kastede varmt vand gennem hullet. Når man opererer er man fokuseret, og det skal man være. Min nysgerrighed steg mig dog til hovedet, så efter operationen forhørte jeg mig – et firben havde været på vej ind. Det er ret uheldigt, men måske mere heldigt, end hvad de to andre piger har oplevet dernede – en rotte….
Personalet gør dog alt hvad de kan for at holde operationsstuen så ren som mulig, men igen, ressource-mangel er hindringen.

Lager

Lager med medicin

Maskinen til at sterilisere

Hospitalet har 2 ’kirurger’ – ingen af dem har specialiseret sig, men er hvad vi i Danmark vil kalde ’yngre læger’. De er henholdsvis 28 og 30 år, men de er dygtige! Da de kun er de 2 til at dække hele døgnet alle ugens 7 dage, har de derfor også, trods deres unge alder, meget erfaring. Vi har været vidner til alt lige fra fjernelse af bylder til fjernelse af et stykke tarm, livmoderen og sågar milten – så der er ingen tvivl om, at vi kan lære noget inde på den operationsstue.