Dyrene i og omkring huset

Ud over de rød-halede aber, hvoraf en har fået en unge, som den slæber den rundt på maven – så har vi en del dyr her. Insekter og gekkoer selvfølgelig, men også lidt sjovere dyr – nogle bliver ude – andre kommer ind.

En lille gekko har forvildet sig ind mellem tremmerne i vinduet

Lige uden for døren vokser en busk op ad en pæl. Her bor en lille firbens-familie. De to voksne kommer jævnligt indenfor – hvad de søger, har jeg endnu ikke fundet ud af, men det ser meget sødt ud, når de kommer snigende efter hinanden ind ad døren. Desværre har jeg endnu ikke foreviget dem med billede - de er for hurtige...
Fugle (en slags sort og hvid vipstjert) kommer også jævnligt indenfor – tager et par runder i stuen og forlader så huset igen.


Her er et fantastisk fugle-liv, så det er ikke for sjovt at Uganda er kendt for dets fugle; fra helt små røde kvidrende fugle, til store sorte, der skræpper op så de kan høres fra lang afstand. En enkelt uidentificeret rovfugl slog sig også ned udenfor huset en dag. Ellers kommer her også jævnligt nogle store farverige fugle - kaldet great blue turaco.

Great blue turaco - desværre i tus-mørke

    















 

Motorvej af myrer

Græsplænen og stien fra gæstehuset ned til hospitalet er ren dyre-film! Myrerne har lavet gangsystemer. Efter en periode med regn kommer de op – og man ser tydeligt hvers funktion. De store myrer (evt soldater) stiller op og danner en sikker gang, hvor de mindre myrer løber i - det må være arbejder-myrerne. Det ser imponerende ud – men man skal holde sig i sikker afstand!

Vi har set en enkelt lille slange, ca 30 cm lang - arten kunne vi ikke bestemme, da den var godt i gang med at blive dræbt af myrer! Og den var sort af myrer! Om det var myrerne, der samarbejdende flyttede slangen (som måske allerede var død) - eller, om slangen forsøgte at flygte, var ikke til at afgøre....
 

Der samarbejdes i stor stil

Et andet dyr overraskede os en dag. Emma skreg pludselig fra værelset! Der var en rotte i sengen!
Fluks kom en flok drenge os til hjælp – skræmte rotten ind i et kontor i forlængelse af huset.
Vi var absolut ikke interesserede i at have en rotte i huset – vi blev lovet, at der ville blive købt rottegift – vi så det dog aldrig. Døren ind til værelset blev dagligt barrikaderet for neden med et håndklæde – ikke fordi håndklæder er effektive til at holde rotter ude – men psykisk hjalp det på søvnens komme. Hver morgen når vi stod op, kunne vi bevidne rottens eksistens – den spiste af banerne på bordet. Knapt så lækkert….

Sådan et morgenbord stod vi dagligt op til - bevidnet om rottens natlige besøg

En aften, hvor vi sad ved bordet, fik vi testet vagten. Rotten kom løbende hen over gulvet – som en dominoeffekt, stod vi alle 4 tøser få sekunder efter  oppe på stolene og skreg….
Vagten kom styrtende ind – men hans ansigtsudtryk ændrede sig abrupt til et stort spørgsmålstegn og men han forundret spurgte; ”what’s happening?”. Tjaaaa… hvad svarer man lige på den….
Men, vi har efterhånden vænnet os til rotten, og ved, at den nok ikke lige sådan forsvinder. Vi har barrikaderet dens flugtvej (efter at vi en aften så den løb ind på kontoret igen) - umiddelbart tror jeg, at det har hjulpet…. Vi har i hvert fald ikke set til den i en tid.
Ellers går her en meget mager kat rundt – vi satser på, at den spiser rotterne.






En lille gris har her også været forbi, den fandt en dejlig skyggeplads og slog sig ned. Emma havde dog utroligt svært ved at stå for den – og det så ud til, at det var gengældt!








Emma og jeg har lidt kampe med aberne af og til. Vi elsker at sidde ude foran huset og nyde vores mad. Hvad vigtigt er - tjek for aber først! Er de i nærheden, kommer de med garanti pludseligt styrtende over græsplænen for at stjæle vores mad.
I går stod Emma med begge tallerkner, da en abe kom løbende. Hun forsøgte, at overtale mig til at gå mod aben, så den måske ville blive skræmt – det havde jeg absolut ikke havde lyst til! Efter lidt overtalelse (og min egen frygt for at miste min mad) gik jeg så lang hen mod den, som jeg nu turde – den rørte sig ikke ud af stedet! Efter lidt kamp frem og tilbage mod aben, et hvin eller to, barrikaderede jeg for Emma, mens hun bragte maden sikkert i hus. Vi smækkede dørene i – og aben sad efterfølgende og kiggede langt efter maden. Disse små, meget stressende panik-agtige kampe har vi af og til – og til stor morskab for de vidner der måtte være!
Så er der selvfølgelig bjerggorillaerne – i næste uge skal vi på trekking-tur ud til dem – og med tanke på vores reaktion over for aberne ude i haven – så skal det nok gå rigtigt godt…..
 

Aben går fornærmet væk efter at have kigget ind ad vinduet og langt efter den mad, som vi lige har kæmpet for at få indendøre igen.