| Find Holger |
Som skrevet tidligere vil jeg nu opdatere hele rotte-situationen.
Vi nåede på en måde at affinde os med rotterne – så mange
var der – vores eneste krav var, at de ikke skulle være i
vores seng, nær vores mad eller skide på vores tøj (hvilket
ofte afslørede deres eksistens)… Krav der ikke kunne
opfyldes….
Da manageren af gæstehuset er jævnt svær at arbejde med,
og kun kommer med dårlige undskyldninger – som fx at
rotterne løber ind gennem døren når vi åbner den – og blankt
afviser på trods af 4 piger som vidner derpå, at de kommer
ind gennem hullerne oppe ved taget (For hvordan
kommer rotten derop?!) –– tja…. Hvad skal man så gøre…
Man skal søge andre veje – Barnabas, der har kontor i
forbindelse med gæstehuset, og som så ofte har hjulpet os
med vores ’dyre-situationer’ – kom til hjælp. Han fandt en stige
og forsøgte at lukke alle de huller han kunne finde med sten.
Det var helt sikkert bedre end ingenting.
Da Caroline vågner en morgen – uden kontaktlinser i – undrer hun sig over, hvad det dog er der ligger på natbordet – hun rækker ud efter det – hvorefter den nye pige, Janny, råber ’Neeejjj – det er en død rotte!’. 6 døde rotter lå hist og pist. Uden at fortælle os det, havde de lagt gift op. Caroline havde dog undret sig over, hvad det var for bump, hun hørte om natten – men det regnede såmænd bare med døde rotter!! Glade over at rotterne var døde, men lidt undrende over, at vi ikke vidste der var blevet lagt gift ud, forsatte dagene nogenlunde rotte-fri. Det vil sige, mindst en rotte løb stadig rundt og overraskede os af og til…. Indtil en dag, hvor en tyk stank kom os i møde på de andre pigers værelse. En død rotte var helt sikkert ikke blevet fundet! 3 af medarbejderne gik på jagt – fandt en halvt fordærvet rotte i et hul. Guf. Endnu en dag går – samtlige piger får madforgiftning og må ligge i sengen en hel dag. Om aftenen - efter de andre piger forlader deres værelse og prøver den friske luft – bliver det tydeligt at endnu en rotte ligger død et sted. En helt forfærdelig stank – som de andre piger har ligget syge i hele dagen. Føj! Endnu 3 medarbejdere i gang – de finder hullet – men kan ikke nå rotten, samtidig er der også en levende rotte i hullet. Hvad gør man så - man putter ler op og lukker hullet, sprøjter med de velkendte ’duft-spray’, der typisk befinder sig på offentlige toiletter, siger godnat og sov godt. Pigerne sov ikke godt, den levende rotte - der nu var begravet sammen med den døde - peb og kradsede hele natten for at komme ud…. Den lever i hvert fald ikke mere – men lugten, den hænger stadig i luften – det kan den klat ler ikke isolere… |
| Faiths 30 års fødselsdag - fødselsdagsbarnet ses ved siden af mig |
| Byens mahogni-træ - se hvilket kontinent det ligner... |
![]() |
| Frokost- samt aftensmad i 2 måneder. Af og til med kidney-bønner, og er vi heldige er der 3 små stykker aubergine og grøn peber i saucen. |
| En søndag eftermiddag foran byens kirke |
| Hver søndag spilles der fodbold - efter at køer og geder er jaget væk fra banen - af og til afbrydes kampen dog, når et dyr forvilder sig tilbage på banen |
| Fra venstre Dr Leonard, præst Bernard i midten og Brian yderst følger også intenst kampen - dog jævnligt afbrudt af Leonard's 'tæsk!' |

Dårlig mad? og rotter? One solution: http://www.youtube.com/watch?v=c3sBBRxDAqk
SvarSlet