Vi har haft et lille grill-arrangement her. Ideens ophavsmand kendes
ikke mere – men planen bestod i at finde en ged, slagte den, tage den
ned til floden og grille den. Et hyggeligt arrangement for alle
hospitalets personale. 3 geder blev købt til formålet – en enkelt blev
benådet - den var for tynd….
Gederne blev slagtet en efter en -
løkken om halsen blev strammet – og med en manchete blev halskarrene
skåret over. Blodet fik lov at dryppe og geden smidt på et palmeblad.
Herefter blev skindet taget af og geden parteret. Det foregik noget
hurtigt – og selvfølgelig skar manden sig dybt i fingeren (Efter at have
bevidnet dette undrer vi os ikke mere over de, der kommer ind med en
afhugget finger eller et par afhuggede tæer) – men med 4 kommende læger
lige ved siden af er dette problem hurtigt klaret.
De slagtede geder og grillen blev transporteret til floden og festmåltidet kunne starte. Som før skrevet spiser de alt på dyrene. Ved første øjekast på grillen undrer vi os kort over, hvad det er for en kæde, der ligger blandt kødet på grillen…. Det er selvfølgelig tarmene – de er blevet vasket og så ellers redt igennem - derved bliver de nærmest snoet tæt om hinanden, så det ligner en kæde – en spise reserveret til præsten, da han synes dette er yderst delikat.
 |
| 'Perlekæden' kan anes yderst til højre bag stangen |
 |
| Lægerne Gideon og Richard |
Grillet ged smager ganske godt, så det var et festmåltid. Læge Gideon
stikker i et hyl af grin, han har taget en af gedernes testikler, og det
kan jo ikke ske ukommenteret fra vores side. Han bliver dog noget
overrasket – for da han tilbyder os at smage - takker vi ja. En
delikatesse vil jeg nok aldrig omtale gede-testikel som, og konsistensen
er lidt mærkelig, men det var på ingen måder slemt. Men her var vores
mulighed – hvis en kvinde spiser gedetestikel – og hun efterfølgende
hopper i floden 3 gange – så vil hun vågne op næste morgen som en mænd.
Ganske tilfreds med min køn, og på trods af, at det i Uganda er utroligt
velset at være en mand, valgte jeg nu at beholde jord under mine fødder
og forblive en kvinde….
 |
| Dr Leonard og Faith |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar