Jeg ofrede mig for fællesskabet og tog en banan i hånden og gik ud i haven og satte mig på hug. Hurtigt raslede det oppe i træerne, og den store af aberne hoppede ned på græsset - løb mod mig - heldigvis stoppede den ca 1 meter fra mig - ellers tror jeg, at jeg havde smidt bananen og var løbet væk i rædsel. Det er faktisk ikke særligt rart, når en vild abe løber mod en i fuld fart! Heldigvis stoppede den - stille og roligt gik den hen mod mig, hev bananen ud af hånden på mig og skyndte sig herefter et stykke væk. Som om den frygtede, at jeg ville tage kampen op for at genvinde bananen - det havde jeg dog på ingen måder lyst til.
I dag har vi været 13 timer på børneafdelingen. Ret interessant. Lægen dernede bad os skyde på hvor gammelt et barn var. Vi skød på 5-6 år - barnet var 11!
Ellers brugte vi 4 timer på at holde en 10 måneder gammel dreng stabil. Han var ustabil med svær svær vejrtrækningsbesvær på grund af et komprimeret luftrør. Efter 4 timers kamp hjalp drengen selv - og op kom en kartoffel.
Det var en lang dag, men når en af lægerne efterfølgende siger; "Thank you for helping os saving a life", går det op for en, hvad der lige er sket - og så er det jo det hele værd!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar